Slægtsforskning #3: Gem kopier af kilderne

Det handler om at investere tid i at spare tid. Og om at kunne genbesøge dine tidligere konklusioner, hvis du modtager nye oplysninger. Og om en videnskabelig tilgang til dit arbejde (Jeg ved det, *gaab*).

Jeg berørte emnet overfladisk i min sidste artikel. Når jeg alligevel nævner det igen, er det fordi det er en vigtig pointe: Gem dine kilder. Gerne kun digitalt. Det behøver ikke at gå ud over regnskoven.

Internettet er en digital kirkegård

Internettet er en vidunderlig kilde til information (og misinformation). Men oplysninger på internettet kommer og går. Folk dør, glemmer at betale for deres domæner eller mister interessen for deres hjemmesider. Med andre ord: Hjemmesider forsvinder.

Og mange venlige sjæle har lagt slægtsoplysninger ud på internettet til gavn for andre. Finder du noget værdifuldt, så tag en kopi og læg den i din slægtsforskningsmappe. 

Er hjemmesiden allerede væk er det muligt at du via WayBackMachine eller Google’s “cache” kan finde en kopi.

Det tager tid at genfinde kilder

Kirkebøger og folketællinger forsvinder næppe umiddelbart fra internettet, så længe Danmark har et rigsarkiv. Her er udfordringen en anden: Det tager tid at finde de rigtige dokumenter igen, hvis du får brug for at genbesøge dem.

Har du f.eks. glemt at notere fødesogn eller præcise datoer for en person, kan det nogle gange tage halve og hele timer at genfinde de oplysninger.

Programmer og plugins der kan hjælpe

  • Sikkerhedskopier: Alle computere stiller træskoene før eller siden, hvis ikke de skiftes ud forinden. Og folk spiller te, kaffe og cola på dem. Backups kan du automatisere ved at gemme i cloudløsninger såsom Dropbox, Google Drive eller OneDrive
  • Skærmbilleder: Til screenshots kan du med fordel bruge et dedikeret program så du i et snuptag kan beskære og eventuelt tilføje pile eller anmærkninger på billedet. En mulighed er det indbyggede Snipping Tool i Windows. Bruger du Firefox som browser, kan du f.eks. bruge Nimbus Screen Capture til at gemme screenshots.
  • Gemte hjemmesider: Ofte er det nok med et skærmbillede (screenshot). Men du kan også gemme de fleste sider direkte fra browseren. Har du brug for en mere omfattende kopi, findes der programmer såsom HTTrack som kan downloade hele hjemmesider.

Og ja, der kan selvfølgelig være ophavsretlige problemstillinger, men de er typisk minimale i praksis, hvis du holder dig til begrænset, privat brug og ikke deler til højre og venstre.

Nogle slægtsforskningssider – såsom MyHeritage – gør det muligt at gemme billeder på deres servere. Jeg ville dog ikke bruge sådanne muligheder som eneste arkivløsning, da det ikke altid er ligeså nemt at downloade billederne igen som det er at uploade dem.

Tryk her for at komme til oversigtsartiklen.

Slægtsforskning #2: Vær systematisk i dit arbejde

Hvis du er lidt ambitiøs med din slægtsforskning, vil du efterhånden indsamle store mængder af oplysninger. Det kræver et system.

Du tænker måske, at det er “overkill” at tænke i systemer, når du kun skal lave lidt hyggeforskning. Men lad mig forklare. Du har to forældre, de har hver 2 forældre, som hver har 2 forældre. Med andre ord…

1. Du har langt flere forfædre end du tror

Det er ikke urealistisk at du når ca. 6 – 10  generationer tilbage i din forskning – til ca. 1600- eller 1700-tallet. Selv hvis du udelukkende kigger på direkte aner, hvilket du ikke bør, vokser din stamtavle hurtigt – ja, ligefrem eksponentielt:

  • 1. generation (forældre): 2 personer
  • 2. generation (bedsteforældre): 4 personer
  • 3. generation (oldeforældre): 8 personer
  • 4. generation (tipoldeforældre): 16 personer
  • 5. generation (tip-tipoldeforældre): 32 personer
  • 6. generation (tip-tip-tipoldeforældre): 64 personer
  • 7. generation (tip-tip-tip-tipoldeforældre): 128 personer
  • 8. generation (tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre): 256 personer
  • 9. generation (tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre) 512 personer
  • 10. generation (tip-tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre): 1024 personer

2. De var mildest talt ikke kreative med navnene i gamle dage

Det med de meget unikke navne er i høj grad et moderne fænomen. Vores forfædre var meget mere konservative i deres navngivning.

Der findes selvfølgelig undtagelser, men når du kigger i din stamtavle, vil størstedelen af mændene formentlig hedde Peder, Jens, Chresten, Niels, Hans eller Jørgen. Kvinderne vil hedde Ane, Maren, Kirstine, Karen og Marie osv.

Når du er nået op på din 10. “Jens Nielsen” kan det blive svært at skelne mellem denne Jens og de ni andre.

3. Du får brug for at genbesøge kilder som måske forsvinder

Du vil støde på en del situationer, hvor der kan være usikkerhed om den præcise identitet på dine forfædre. Det kan skyldes f.eks. navnesammenfald i kirkebøger, sjusket slægtsforskning hos andre eller at relevante oplysninger ikke er noteret i første omgang.

Og efterhånden som stamtavlen vokser, vil du fokusere på mere afgrænsede dele af stamtavlen for senere at vende tilbage til de mere ubesøgte kilder igen.

Hvordan holder du så styr på navnene?

Folk har forskellige måder at arbejder på, og der er ikke én enkelt korrekt måde at gøre tingene på. For mit eget vedkommende, gør jeg følgende på min computer:

  • Jeg bruger et godt slægtsforskningsprogram til relationer som jeg er forholdsvist sikker på (mere om det i et senere indlæg)
  • Jeg bruger Excel- og Worddokumenter til at gemme slægtsforskningsnoter vedrørende personer som jeg ikke har bekræftet identiteten på (jeg lægger skabeloner ud her på siden). Disse personer bliver først indført i slægtsforskningsprogrammet, når jeg er sikker på at personerne hører hjemme i mit stamtræ
  • For hver person som jeg forsker i, opretter jeg en ny mappe. Mappen navngiver jeg (mindst) med følgende systematik: “Efternavn, Fornavn – Fødselsår (Fødselssogn)”. Er jeg en direkte efterkommer af personen, skriver jeg efternavnet med versaler (store bogstaver). Og jeg holder mig som regel til fødenavnet, eventuelt med giftenavn i parentes.
  • I mapperne lægger jeg de kilder som jeg finder, hvadenten det er kirkebogsscanninger, billeder,  indtastede folketællinger, hjemmesider eller andet. Filer navngives som følger “Navn – År – Dokumenttype – Sted”

Dette gør det nemt at finde frem til kilderne, når der er brug for at genbesøge bestemte personer. Filerne kan du evt. lægge i en Dropbox mappe eller tilsvarende. Så har du også en automatisk backup i tilfælde af at din computer dør eller bliver stjålet.

Klik her for at gå til oversigtsartiklen.

Slægtsforskning #1: Spørg i familien

Hvis du virkelig har god tid, kan du selvfølgelig altid lægge ud med at slægtsforske helt fra bunden. Hvis du derimod gerne vil have tid til andre ting – at gå ture med konen, lufte hunden, købe dig fattig i lottokuponer, drikke håndbajere med naboen eller spille spil i den lokale bridgeklub, kan du gøre livet lettere for dig selv ved at lave lidt forudgående research.

Før du går i gang med slægtsforskning, så spørg omkring dig i familien. 

Særligt de ældre generationer kan ligge inde med værdifuld overleveret viden, som lige pludselig er væk, den dag træskoene stilles endegyldigt. Så besøg din oldemor eller ring til din bedstefar for at høre om gamle dage. Du ved ikke hvor længe du har dem. 

Spørg ind til familien og husk at spørge om:

  • søskende
  • fætre
  • kusiner 
  • bedsteforældre og 
  • oldeforældre
  • anden viden om slægten

Spørg om datoer, steder og andre detaljer. Bed om billeder. Og tegn et stamtræ mens I snakker, så du kan være systematisk holde styr på relationerne.

Ofte ligger familiemedlemmer inde med mere eller mindre omfattende værker om slægten. Så hvis du ved at Onkel Åge har en passion for gamle, støvede kirkebøger, kan det være at han har gjort en del af dit forarbejde og kan hjælpe dig med at lære mere om dine aner.

Og ja, man kommer nok ikke udenom, at du – afhænging af ambitionsniveau – skal have tålmodigheden til at bruge timevis på at bladre i digitale eller fysiske kirkebøger. Men for nogle – i hvert fald for mig – er der noget mærkeligt vanedannende ved at gøre det. Hvem ved, måske bliver du også hooked?

Klik her for at komme tilbage til oversigtsartiklen.

Kom godt i gang med slægtsforskning

Slægtsforskning er i høj grad “learning by doing”. Jeg gik selv i gang for ca. 15 år siden med mit eget  slægtsforskningsprojekt og har siden – heldigvis – haft kortere og længere perioder uden aktiv slægtsforskning. 

Slægtsforskning er også sjovt. Men det er også en tidsrøver og til tider frustrerende.

Da jeg oprindeligt begyndte med min slægtsforskning havde jeg ikke gjort mig nogen dybe tanker om metodik og fremgangsmåde. Det resulterede i en del ekstra arbejde efterhånden som min slægtstavle blev større og større.

14 gode råd til slægtsforskning

Jeg kunne selv have haft stor gavn af nogle gode tips og tricks til at komme i gang. Så her får du mine væsentligste læringer, som jeg vil uddybe i kommende indlæg:

  1. Spørg i familien
  2. Vær systematisk i dit arbejde
  3. Gem kopier af kilderne
  4. Forstå gamle navngivningstraditioner og -tendenser
  5. Forstå slægtsforskning i den digitale tidsalder 
  6. Forstå hvilke typer kilder, du har til din rådighed – og vær kildekritisk
  7. Forstå hvordan en kirkebog er opbygget
  8. Forstå hvordan du bedst bruger kirkebøger og folketællinger 
  9. Brug et ordentligt slægtsforskningsprogram
  10. Find en rutine, der virker – og prioritér din tid
  11. Kig ikke kun på direkte forfædre
  12. Værn om levende menneskers privatliv
  13. Bliv god til at bruge Google (og andre søgesider)
  14. Overvej DNA, men hav ikke for høje forventninger

Efterlysning: Forhenværende boelsmand Jens Andersen i Yding (eller Mjesing), Skanderborg Amt

Ingen slægtsforskning er fuldendt uden et mysterium. Mit er identiteten på min oldefars far, som i kirkebøger kun er omtalt som “Fhv. boelsmand i Yding, Jens Andersen”. Al anden viden bygger på mundtlige overleveringer som kan være mere eller mindre fejlbehæftede.

Den mystiske Jens Andersen fik sammen med Rasmine Kirstine Nielsen (f. 1866, d. 1948) min oldefar, Martin Andersen (f. 1899, Fruering Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt). Men derudover er det svært at udlede noget sikkert om Jens Andersen af kirkebøger og folketællinger. Så hvis nogen ved mere om denne Jens Andersen, så sig endelig til.

Her er hvad jeg (tror jeg) ved om Jens Andersen. Med stor sikkerhed vides at Jens Andersen:

  • På et tidspunkt var boelsmand, gårdejer eller gårdejersøn, formentlig i daværende Skanderborg Amt
  • På et tidspunkt har boet i eller opholdt sig i Yding Sogn, Skanderborg Amt evt. som forhenværende boelsmand
  • Samtykkede til Martin Andersens navn den 4. marts 1899 (bemærkning herom noteret i Fruerings kirkebog)
  • Døde senest i 1948 (og formentlig inden 1930)

Med mindre sikkerhed antages, at Jens Andersen:

  • Muligvis har opholdt sig i eller besøgt Rasmine Kirstine Nielsen i Hylke Kommune omkring 1898, eftersom “fødehjemstedsret” i Hylke Kommune efter dagældende regler om fattigdomsydelser (om der er registreret nogen alimentationssager, ved jeg ikke)
  • Boede i Mjesing Sogn på et tidspunkt (familieoverleveringer nævner faktisk slet ikke Yding Sogn – det er kun kirkebøgerne)
  • Var enearving eller eneste mandlige arving til sin familiegård
  • Boede alene med sin mor på et tidspunkt, formentlig fordi faderen var død
  • Næppe havde arvinger til gården i 1899

Der var en håndfuld Jens Andersener i Yding omkring 1890, blandt andet på Langballegård og Hedegaard, men disse passer ikke helt på beskrivelsen ovenfor.

Hvis du har oplysninger som kan hjælpe, så smid meget gerne en besked!