Slægtsforskning #2: Vær systematisk i dit arbejde

Hvis du er lidt ambitiøs med din slægtsforskning, vil du efterhånden indsamle store mængder af oplysninger. Det kræver et system.

Du tænker måske, at det er “overkill” at tænke i systemer, når du kun skal lave lidt hyggeforskning. Men lad mig forklare. Du har to forældre, de har hver 2 forældre, som hver har 2 forældre. Med andre ord…

1. Du har langt flere forfædre end du tror

Det er ikke urealistisk at du når ca. 6 – 10  generationer tilbage i din forskning – til ca. 1600- eller 1700-tallet. Selv hvis du udelukkende kigger på direkte aner, hvilket du ikke bør, vokser din stamtavle hurtigt – ja, ligefrem eksponentielt:

  • 1. generation (forældre): 2 personer
  • 2. generation (bedsteforældre): 4 personer
  • 3. generation (oldeforældre): 8 personer
  • 4. generation (tipoldeforældre): 16 personer
  • 5. generation (tip-tipoldeforældre): 32 personer
  • 6. generation (tip-tip-tipoldeforældre): 64 personer
  • 7. generation (tip-tip-tip-tipoldeforældre): 128 personer
  • 8. generation (tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre): 256 personer
  • 9. generation (tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre) 512 personer
  • 10. generation (tip-tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre): 1024 personer

2. De var mildest talt ikke kreative med navnene i gamle dage

Det med de meget unikke navne er i høj grad et moderne fænomen. Vores forfædre var meget mere konservative i deres navngivning.

Der findes selvfølgelig undtagelser, men når du kigger i din stamtavle, vil størstedelen af mændene formentlig hedde Peder, Jens, Chresten, Niels, Hans eller Jørgen. Kvinderne vil hedde Ane, Maren, Kirstine, Karen og Marie osv.

Når du er nået op på din 10. “Jens Nielsen” kan det blive svært at skelne mellem denne Jens og de ni andre.

3. Du får brug for at genbesøge kilder som måske forsvinder

Du vil støde på en del situationer, hvor der kan være usikkerhed om den præcise identitet på dine forfædre. Det kan skyldes f.eks. navnesammenfald i kirkebøger, sjusket slægtsforskning hos andre eller at relevante oplysninger ikke er noteret i første omgang.

Og efterhånden som stamtavlen vokser, vil du fokusere på mere afgrænsede dele af stamtavlen for senere at vende tilbage til de mere ubesøgte kilder igen.

Hvordan holder du så styr på navnene?

Folk har forskellige måder at arbejder på, og der er ikke én enkelt korrekt måde at gøre tingene på. For mit eget vedkommende, gør jeg følgende på min computer:

  • Jeg bruger et godt slægtsforskningsprogram til relationer som jeg er forholdsvist sikker på (mere om det i et senere indlæg)
  • Jeg bruger Excel- og Worddokumenter til at gemme slægtsforskningsnoter vedrørende personer som jeg ikke har bekræftet identiteten på (jeg lægger skabeloner ud her på siden). Disse personer bliver først indført i slægtsforskningsprogrammet, når jeg er sikker på at personerne hører hjemme i mit stamtræ
  • For hver person som jeg forsker i, opretter jeg en ny mappe. Mappen navngiver jeg (mindst) med følgende systematik: “Efternavn, Fornavn – Fødselsår (Fødselssogn)”. Er jeg en direkte efterkommer af personen, skriver jeg efternavnet med versaler (store bogstaver). Og jeg holder mig som regel til fødenavnet, eventuelt med giftenavn i parentes.
  • I mapperne lægger jeg de kilder som jeg finder, hvadenten det er kirkebogsscanninger, billeder,  indtastede folketællinger, hjemmesider eller andet. Filer navngives som følger “Navn – År – Dokumenttype – Sted”

Dette gør det nemt at finde frem til kilderne, når der er brug for at genbesøge bestemte personer. Filerne kan du evt. lægge i en Dropbox mappe eller tilsvarende. Så har du også en automatisk backup i tilfælde af at din computer dør eller bliver stjålet.

Klik her for at gå til oversigtsartiklen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *